Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdigrundlag

Værdigrundlag :

Mål: Børn skal udvikle sig - hvor forældrene er de hovedansvarlige- til alsidige og sociale personligheder, som kan handle og tænke ud fra et demokratisk og ligeværdigt menneskesyn.

Dette betyder, at børn skal møde voksne der:

  • Ser børn som unikke mennesker.
  • Ser børn potentialer og udvikler dem i samspil med omgivelserne.
  • Stiller krav under hensyntagen til den enkeltes udviklingspotentiale.
  • Er nærværende, lyttende og omsorgsfulde.
  • Sikrer sociale, kropslige, følelsesmæssige, intellektuelle og kreative  udfordringer.
  • Sikrer helhed og sammenhæng i tilværelsen.
  • Giver med og modspil.
  • Skaber udvikling og giver udfordringer.
     

Værdi: Børn skal opleve tryghed, livsglæde og lyst til at lære.                                               
- Fordi: Vi tror, at børn der vokser op i trygge og udfordrende rammer, har de bedste forudsætninger for at udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer.

Værdi: Børn skal under deres opvækst opleve helhed og sammenhæng og have ansvar.   
- Fordi: Vi tror, at der er mange faktorer, der påvirker et menneske. Familien og fritiden -hele livs situationen-er afgørende for barnets udvikling.

Værdi: Børn har krav på respekt, rettigheder, pligter og at blive hørt.                           
- Fordi: Vi tror, at børn der møder respekt fra voksne, vil få det bedste afsæt i tilværelsen for selv at handle med ansvarlighed og tillid.

Værdi: Børn skal møde fællesskab, kulturelle forskelligheder, demokrati og ligeværd.       
- Fordi: vi tror, at fællesskab og forskelligheder er forudsætning for, at børn udvikler sociale kompetencer, der bygger på tolerance og demokratiske spilleregler.

 

Værdier for Gårdbørnehaven Valhalla:

  • Valhalla vil med fokus på det enkelte barn være en fordomsfri institution, hvor læring, viden og livsglæde er i centrum, for både børn, forældre og personale.
  • Børn oplever gode læringsmiljøer, hvor der skabes plads til forskelligheder.
  • Forældre deler viden om deres barn  og bliver inddraget i barnets læring og udvikling.
  • Personalet har fokus på det enkelte barn og reflekterer over egen praksis samt indgår i dialog og videns deling med hinanden og forældrene.

     

Vore daglige praksis tager afsæt i følgende værdier:

Empati:

  • Indfølingsevne og medfølelse.
  • Evnen til at sætte sig i en andens sted.
  • Evne til at tænke på andre end sig selv.
     

Selvværd og ligeværd:

  • Have det godt med sig selv og tro på, at man er noget værd(selvværd).
  • Drage omsorg for sig selv og hinanden.
  • Alle er lige meget værd og vi respekterer hinanden og hinandens forskelligheder.
     

Tryghed og nærvær:

  • Omsorg overfor børnene af tydelige,nærværende,engagerede og opmærksomme voksne i en genkendelig hverdag.
     

Ansvar:

  • At ture tage ansvar for sig selv, andre og omgivelserne.
     

Kompetence og viden:

  • Kompetence er det, jeg kan (mestrer) på baggrunde af erfaringer.
  • Viden er det, jeg ved på baggrund af oplevelser.
     

Engagement og handlekraft:

  • At være til stede, tage ansvar, engagere sig og handle derefter.
  • Tage initiativ og vise tydelighed.
  • Man skal ville, man skal turde, man skal være iværksætter.